Buske
I Frederikssund Kommune opdeles buske i fire grupper: krat og hegn, bunddækkende krat, bunddækkende buske samt solitære buske, busketter og frugtbuske. I skemaet længere nede står frugtbuske dog alene, da beskæringen af frugtbuske hovedsageligt tager udgangspunkt i frugtsætningen.
Hvad er forskellen på de forskellige typer buske?
Både krat, hegn og busketter har til formål at danne rum og afgrænse områder. Busketter er sammensætninger af buske – ofte sammensat af flere forskellige arter – med begrænset højde, og skal fremstå frodige og sammenhængende. De plejes generelt mere intensivt end krat og hegn, og plejen kan til tider have fokus på specielle arter i sammensætningen.
Krat er større beplantninger sammensat af både buske og træer. De er ligesom busketter sammensat af flere forskellige arter, og bruges typisk som afskærmning omkring kommunens grønne områder. På nogle skoler og institutioner vil krat ses som mindre beplantninger, og her accepteres opvækst af græs og urter også i større omfang end ellers.
Hegn er ligesom krat større beplantninger, men Vej Og Park bestræber sig på at hegn udelukkende består af hårdføre træer og buske. De former en linje i landskabet ved at være tætte og høje, og klippes ofte på én eller to sider, men får på udvalgte lokationer lov at vokse frit.
Bunddækkende krat er mindre beplantninger af forskellige arter, som klippes ind og klippes ned, for at sikre udsyn og fungere som rumopdeler. De ses hovedsageligt på skoler, døgn- og daginstitutioner.
Bunddækkende buske er en ensartet, sammenhængende og fladedækkende buskebeplantning. For at dette består de ofte af samme art og er plantet med en tæt afstand for at opnå sammenhængende fladedække. De ses tit som en enkel og frodig bund under træer.
Solitærbuske står alene eller i mindre grupper hvor det er tydeligt at buskene ikke hænger sammen. Solitærbuske har en naturlig vækst og beskæres af hensyn til helheden, blomstring og formålet med busken.
Frugtbuske anvendes til dyrkning af bær så plejer sigter mod at planterne giver et udbytte samt er sunde og frodige. De beskæres i hensyn til blomstring og frugtsætning. Det er værd at bemærke at arter af frugtbuske bære torne, hvilket kan være uhensigtsmæssigt på visse arealer. Her anses de som uønskede og holdes derfor nede eller fjernes helt.
Beskæringsmetoder
Fritrumsbeskæring
Ved fritrumsbeskæring, beskæres elementet så personer og køretøjer kan komme forbi uhindret. Dvs. at der foretages den nødvendige beskæring af buske og krat, således at der er fri færdsel for alle trafikanter.
Foryngelsesbeskæring
Foryngelsesbeskæring er når gamle grene beskæres for at give plads til nye skud. For at få en busk eller hæk til at fremstå tæt, vil der typisk skæres ind til sidste års beskæring, så der hvert år kommer flere nye skud og så elementet holdes den fastsatte størrelse.
Fladebeskæring
Fladebeskæring er en beskæringsmetode, som sætter fokus på at holde et element tæt og tæmmet. Ved fladebeskæring beskæres en eller flere kanter og hjørner. For bunddækkende buske betyder det, at der ud over fritrumsbeskæring, også kan beskæres buskens top, så øvrige elementer på arealet kan få plads og lys.
Udtynding og tilbageskæring
Når et element får lov at vokse i en længere periode, kan det være nødvendigt at udtynde eller tilbageskære det. Ved tilbageskæring er elementet ofte groet ud over sin oprindelige grænse, så her skæres der ind til den før satte grænse. I nogle tilfælde kan der fastsættes en ny grænse, for at tilgodese plantens vækst, biodiversitet eller områdets udvikling.
Hvis elementet er blevet tættere end ønsket, eller der er en stigende eller dalende mængde af en bestemt art, vil man ofte vælge at udtynde elementet. Her udvælges der nogle bestemte planter i bevoksningen som fjernes helt, for at give plads og lys til resten af bevoksningen og til eventuelle nye skud.
Skemaet herunder viser hvordan de forskellige typer plejes.
Fast beskæring | Tidspunkt for udførelse | Beskrivelse |
---|---|---|
Bunddækkende buske | Løbende | Beskæres for at fremme tæthed og begrænse højde, og gødes efter kraftig beskæring |
Fritrumsbeskæres | ||
Foryngelsesbeskæres (Fladebeskæres) | ||
Tilbageskæres efter aftale | ||
Bunddækkende krat | Løbende | Beskæres for at fremme udsyn og fremkommelighed |
1 gang årligt | Beskæres for optimal fladedækning | |
1 gang årligt | Fritrumsbeskæres | |
1 gang årligt | Selvsåede buske og træer nedskæres eller oprykkes | |
4 gange årligt | Græs- og ukrudtskanter ryddes | |
Frugtbuske | Løbende | Beskæres af hensyn til blomstring og frugtsætning, og gødes efter kraftig beskæring |
Krat og hegn | Løbende | Beskæres for at sikre tilstrækkelig adgang for arbejdskørsel og aktiviteter |
Beskæres 1 m fra el-ledninger og 1 m på begge sider af trådhegn | ||
4 gange årligt | Ukrudtskanter bestående af aggressive arter, såsom brændenælder og bjørneklo ryddes på skoler og daginstitutioner | |
2 gange årligt | Ukrudtskanter bestående af aggressive arter, såsom brændenælder og bjørneklo ryddes på diverse andre institutioner, boldbaner og langs kommunale bygninger | |
Ca. hvert 5.-10. år | Udtyndes efter aftale | |
Løbende | Døde eller farlige træer fældes efter aftale | |
Buske nedklippes efter aftale | ||
Solitære buske og busketter | Hvert 3. år | Beskæres af hensyn til blomstring og naturlig vækstform, og gødes efter kraftig beskæring |
1 gang årligt | Halvbuske beskæres | |
Løbende | Fritrumsbeskæres | |
Udtyndes efter aftale |
Vil du læse mere om driften af vores parker og grønne områder, så finder du den særlige arbejdsbeskrivelse hér
Vil du se hvilke elementer vi drifter i dit område, kan du gå ind på Frederikssundkortet og vælge Vej og Park i menuen hér