

Er du vores nye praktikant?
Uddannelsespraktik i Vej og Park
Som praktikant hos os bliver du en del af Vej og Park og får indsigt i driften af kommunens udvendige områder. Du vil arbejde med kontraktstyring, udviklingsprojekter og administrative opgaver – og samtidig få mulighed for at deltage i praktisk arbejde i marken.
Vi tilbyder varierede arbejdsopgaver, frisk luft, bil i arbejdstiden og frihed under ansvar.
Du får desuden indflydelse på, hvordan din praktik tilrettelægges, så den passer til dine læringsmål.
Mulige arbejdsopgaver
Du får stor indflydelse på, hvilken retning din praktik skal tage. Tidligere praktikanter har fx haft fokus på QGIS eller på almen drift, alt efter interesse og fagligt fokus. Nedenfor finder du inspiration til, hvad din praktik kan indeholde – og har du selv en idé inden for vores område, er du meget velkommen til at bringe den i spil.
- Etablering af biodiversitet gennem drift
- Håndtering af risikotræer
- QGIS: Registrering og analyser
- Hjemmeside: Opsætning, samt skrive nyheder og Vej og Parks indsatser.
- Borgerinvolvering fx forskønnelse af gadekær
- Vintertjeneste
- Mindre nyanlæg
- Optimering af driftsmetoder
- Vejdrift
Forventninger til dig
Faglige forventninger
- Relevant grundviden fra uddannelsen
- Selvstændig opgaveløsning efter introduktion
- Overholdelse af aftaler og deadlines
- Lyst til at lære og udvikle sig
Personlige forventninger
- Mødestabil og ansvarsbevidst
- Positiv og professionel tilgang
- Åben for feedback og villig til at spørge
Samarbejde og engagement
- Samarbejdsvillig og imødekommende
- Engageret og initiativrig
- Fleksibel i forhold til opgaver og arbejdsdag
Hvem er vi?
Vej og Park består af en mindre driftsenhed på 14 medarbejdere, der varetager specialopgaver inden for natur og miljø, skadedyr, skilte og vejområdet.
Du vil arbejde tæt sammen med en urban landskabsingeniør, en skov- og landskabsingeniør samt to formænd. På kontoret står vi for styringen af vores grønne, sorte, grå og hvide kontrakter samt forskellige udviklingsprojekter. Den grønne drift er udliciteret til Dalgas, som vi samarbejder tæt med i hverdagen.
Vi holder til på Smedetoften 4 i Frederikssund – ca. 10 minutters cykeltur fra Frederikssund Station.
Vi glæder os til at høre fra dig
Her er masser af plads, godt humør, skæv humor, glade hunde og dejlige kollegaer.
Så ønsker du en alsidig driftsorienteret praktik, så tøv ikke med at søge hos Vej og Park - Frederikssund Kommune.
Adresse:
Smedetoften 4
3600 Frederikssund
Telefon:
Johnnie Hansen - 20322741
Henriette Kudal - 21607696
Send ansøgning til: vejogpark@frederikssund.dk