Grøn drift
Vej og Park-afdelingen står for administration og drift af en række service- og vedligeholdelsesopgaver for borgerne i Frederikssund Kommune.
Parker og grønne områder
Vej og Park sikrer pleje og vedligeholdelse af kommunens parker og grønne områder, herunder kultur-, idræts- og fritidsanlæg samt udearealer ved skoler, familieafdelinger, ældrecentre samt dag- og døgninstitutioner.
De specifikke områder kan findes på i Frederikssundkortet
Vej og Park står blandt andet for følgende opgaver på kommunalt ejede områder:
- Opsætning og vedligeholdelse af byrumsinventar såsom skilte, bænke, skraldespande, badebroer
- Renholdelse og pleje af offentlige arealer, herunder fejning, græsslåning, hækklipning og pleje af blomsterkummer.
- Pleje og vedligeholdelse af staudebede, rosenbede og beplantninger samt vejtræer og øvrige fritstående træer.
- Pleje og vedligeholdelse af boldbaner herunder opstregning, græsslåning, udtynding af krat og hegn osv.
- Mindre genopretninger af belægninger, trapper og terrænmure.
- Bekæmpelse af invasive arter på alle kommunale arealer uden brug af pesticider og anvender i stedet for håndkraft eller maskinel bekæmpelse.
Hjælp os med at hjælpe dig
Har du spørgsmål, ros eller bemærkninger til vores arbejde i Vej og Park-afdelingen, er du altid velkommen til at kontakte os direkte via Tip Frederikssund.
Ønsker du at vide mere om driften af vores parker og grønne områder, kan du finde information på vores hjemmeside eller læse den specifikke arbejdsbeskrivelse
For at se, hvilke elementer vi drifter i dit område, kan du besøge Frederikssundkortet og vælge Vej og Park i menuen