Blomster i byen 2023/2024
Vej og Park har endnu engang valgt at have fokus på blomsterløg. I efteråret 2023 blev løgene lagt i jorden, så de er klar til at forskønne byerne og øge biodiversiteten, i foråret 2024.
Blomsterløg er en vigtig kilde til næring for de insekter, som kommer frem tidligt på året. Mange blomsterløg er attraktive for sommerfugle og bier, på grund af deres høje mængde af nektar, som insekterne lever af.
Ved at etablere blomsterløg rundt omkring i kommunen, vil biodiversiteten øges på arealer, hvor der ellers ikke er meget føde til insekterne. Derudover vil blomsterløgene også tilføjes som et æstetisk element i bybilledet.
Ønsker du at se de blomstrende løg i foråret 2024, kan du besøge disse fem lokationer i kommunen:
Bydel | Placering |
---|---|
Frederikssund
| Marbækvej |
Slangerup | Roskildevej |
Jægerspris | Gerlev Strandvej/Tørslevvej Kyndbyvej |
Skibby | Hovedgaden |
Denne sæsons blomsterløg består af løgblandinger med flere blomstringer. Dette betyder, at når den første blomstring er slutter, tager en blomstring over, så vi får den længste mulige blomstringsperiode.
Ønsker du selv at øge biodiversiteten med blomsterløg i din have?
Så har vi udarbejdet en række råd, som er gode at følge:
- Sæt forårsblomstrende løg om efteråret – før frosten sætter ind – og efterårsblomstrende løg om foråret
- Gennemtænk placeringen; Er det et sted du befinder dig meget? Risikerer du at træde på løgene? Er der sol eller skygge? Hvad har din løgblanding brug for?
- Sæt ikke løg i de vådeste områder af haven
- Sæt løgene 2-15 cm nede i jorden. Dybden for den specifikke type kan normalt læses på indpakningen
- Vand til sidst det beplantede område, og nyd spændingen til blomsterne springer ud
Ønsker du inspiration til hvilke løg du kan lægge i din have, kan du tage udgangspunkt dette års løgblandinger. Vi har valgt en løgkombination, som sikre en lang blomstringstid fra februar til juli, samt tilgodeser så mange forskellige insekter som muligt.
Blanding i Frederikssund og Jægerspris
Dansk navn | Botanisk navn | Farve | Blomstring |
---|---|---|---|
Påskelilje | Narcissus pseudonarcissus | Hvid Gul | Februar - marts |
Tulipan | Tulipa ss. | Rød Rød/gul Orange | Marts - april |
Prydløg | Allium | Lilla | Maj - juni |
Prærielilje | Camassias | Blå | Maj - juni |
Blanding i Slangerup
Dansk navn | Botanisk navn | Farve | Blomstring |
---|---|---|---|
Påskelilje | Narcissus pseudonarcissus | Hvid | Februar - april |
Tulipan | Tulipa ss. | Gul Gul/pink Hvid/pink | Februar - april |
Prydløg | Allium | Lilla | Maj - juni |
Prærielilje | Camassias | Blå | Maj - juni |
Blanding i Skibby
Dansk navn | Botanisk navn | Farve | Blomstring |
---|---|---|---|
Tulipan | Tulipa ‘Monte orange’ Tulipa ‘Dreamer’ Tulipa ‘Salmon Prince’ Tulipa ‘Crème fraiche’ Tulipa ‘Copper Image’ Tulipa ‘Orange Princess’ Tulipa ‘Black Hero’ Tulipa ‘Nerita Double’ Tulipa ‘Blushing Lady’ Tulipa ‘Menton’ Tulipa ‘Maureen’ | Orange Lyserød Lyserød/orange Creme Lys Orange Orange Bordeaux Pink Gul/lyserød Lyserød Hvid | April April April April Maj Maj Maj Maj Maj Maj Maj |